Rekrutteringsskilte i vejkanten og jobannoncer på nettet. Kalundborg Kommune mangler akut arbejdskraft. Det er bare svært at rekruttere, hvis du spørger borgmesteren. Men kommunen skal altså passe på, for det kan udhule et økonomisk opsving, mener arbejdsmarkedsforsker.
Af Jens-Emil Nørgaard og Amalie A. Krammager
På Landevej 22 i Kalundborg holder vi stille. Helt stille. Foran i køen holder lastbiler så langt øjet rækker. Rygterne om 30 minutters kø er en underdrivelse. På Sydhavnen er der fyldt med siloer og stilladser, og ikke langt derfra står ni kraner på en byggeplads og fortæller os, at Novo Nordisk er ved at udvide. Igen. Vi er endnu ikke stødt på et rækkehus, men er til gengæld kørt forbi store bannere med jobannoncer.
I foyeren på Kalundborg Rådhus møder vi borgmester Martin Damm, der også er formand for Kommunernes Landsforening. Han smiler, da han giver os hånden. Måske fordi vi skal snakke om vækst i Kalundborg Kommune?
Fra kontoret kan vi se en enorm byggeplads, det er den med de ni kraner, der tilhører Novo Nordisk, der indtil videre fylder 1,2 millioner kvadratmeter svarende til 168 fodboldbaner. Martin Damm kigger stolt ud ad vinduet og fortæller en anekdote om, at Kalundborg vil gøre det umuligt for Google Maps at følge med i udviklingen.
På computeren viser han os en opgørelse over, hvor meget beskæftigelsen er steget i de sjællandske kommuner det seneste år. Kalundborg har førertrøjen med en udvikling på 7,7 procent. Det er ikke nok. Mange virksomheder i kommunen mangler arbejdskraft.
“Hvis der kom 50 elektrikere i dag og søgte arbejde, så ville de være beskæftigede i morgen,” fortæller Martin Damm.
Kalundborg Kommune scorer en klar førsteplads blandt kommunerne i Region Sjælland. Kilde: Rapportbanken på jobindsats.dk
En kommune med fart på
Hos Kalundborgegnens Erhvervsråd skal erhvervschef Lene Bach Jørler dagligt nive sig i armen for at forstå den vækst, der er i Kalundborg Kommune.
“Væksten i Kalundborg føles lidt som at sidde i en raket med ild i, og det samme gælder for efterspørgslen på arbejdskraft.”
Med andre ord har Kalundborg fart på. Væksten er ikke ukendt farvand for kommunen. Siden 2009 har Kalundborg været den kommune i landet med størst vækst i BNP målt på indbyggere. Den årlige vækst indtil 2019 var over 8,5 procent, mens den var 1,4 procent for resten af landet. Det viser tal fra Kommunernes Landsforening og Danmarks Statistik.
Men vækst er jo sundt, fordi så bliver vi alle rigere. Ikke? Det skulle man tro. Men historien har vist, at hvis den høje vækst ikke bliver dækket af den nødvendige arbejdskraft, så kan det have økonomiske konsekvenser for arbejdsmarkedet. Det fortæller Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.
“Hvis der er stor mangel på arbejdskraft, så kan det være med til at underminere og udhule det økonomiske opsving.”
Rekrutteringen flopper
Kalundborg Kommune står med benene plantet i et luksusproblem. Virksomhederne med adresse i 4400 bliver større, flere store virksomheder flytter til byen, men arbejdskraften følger ikke med.
Lasse Bjerregaard fortæller om mulighederne for at flytte arbejdskraft på tværs af kommunegrænser. Video: Jens-Emil Nørgaard & Amalie A. Krammager
Det bekymrer arbejdsmarkedschef i Kalundborg Kommune, Lasse Bjerregaard, der anerkender, at der simpelthen er mangel på kvalificeret arbejdskraft, og derfor står de med problemer som forgæves rekrutteringer, der betyder, at stillingen ikke bliver besat eller afsættes til en medarbejder uden de ønskede kvalifikationer.
Og netop antallet af forgæves rekrutteringer, ligger fortsat højt, skriver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på deres hjemmeside.
Rekrutteringen har generelt haft en faldende succesrate de senere år. For blot tre år siden var det knap hver femte rekruttering i Region Sjælland, der var forgæves. I september sidste år var andelen steget til mere end hver tredje. Heraf er 16 procent af stillingerne gået til medarbejdere uden de ønskede kvalifikationer.
Det vækker delvis bekymring hos Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, der mener, at kvalificeret arbejdskraft er vigtig for virksomhederne. Og det kan også blive en omkostelig affære for virksomhederne, hvis de skal blive ved med at ansætte og opkvalificere arbejdskraften.
“Det ville være at foretrække, hvis der var et en-til-en match mellem arbejdskraften og virksomhederne, men vi skal ikke være bekymrede for nogle langsigtede konsekvenser.”
Et vigtigt punkt på dagsordenen
Unge- og Beskæftigelsesudvalget i Kalundborg Kommune havde et vigtigt punkt på dagsordenen til det seneste møde. Under overskriften “Initiativer rettet mod at imødegå fremtidens rekrutteringsudfordringer på det lokale arbejdsmarked” blev manglen på faglært arbejdskraft diskuteret, og flere af politikerne fortæller, at det ikke blot er en fremtidssikring, men et problem de ser allerede nu.
“Der er for mange jobopslag, hvor man må tage til takke med en mindre kompetent profil. Vores mål er, at der er en kvalificeret ansøger til alle stillinger, selvom det er svært at opnå,” siger Kristian Kallenbach, der er medlem af Venstre og sidder i Unge- og Beskæftigelsesudvalget.
Foto: Jens-Emil Nørgaard
Hvor skal arbejdskraften komme fra?
Ledigheden i Danmark er historisk lav, og beskæftigelsen er høj som aldrig før. Selvom ledigheden langsomt stiger, ændrer det ikke på den samlede ledighedsprocent ifølge tal fra Danmarks Statistik. Den udgør fortsat kun lige under tre procent af arbejdsstyrken, som er den del af befolkningen, der er til rådighed for arbejdsmarkedet, og som både tæller ledige og arbejdende. Det betyder altså, at der ikke er nok mennesker til at varetage alle de jobs, der bliver udbudt.
For at de i Kalundborg kan skaffe den manglende arbejdskraft, er det brede samarbejde blevet et vigtigt punkt på dagsordenen. Kommunen tager del i et tværkommunalt samarbejde med de omkringliggende kommuner om at sende ledige til Kalundborg, ligesom jobcenteret i kommunen samarbejder med jobcentrene i København og Odense.
“Vi har ikke de folk i Kalundborg Kommune, der skal bruges i fremtiden. Når vi skal rekruttere, er vi nødt til at gå på tværs af kommunerne,” lyder løsningen fra Martin Damm, der også fortæller, at de fylder busser, der kører fra de fire store studiebyer til Kalundborg for forhåbentligt at styrke rekrutteringen.
Jakob Heltoft fortæller om det tværfaglige samarbejde. Video: Jens-Emil Nørgaard & Amalie A. Krammager
Kalundborgs største virksomhed, Novo Nordisk, er skredet til handling og er begyndt at opjustere gennem uddannelse, så de sikrer sig den faglærte arbejdskraft, de har brug for. Særligt procesoperatøruddannelsen på EUC Nordvest i Vestsjælland har fået en hjælpende hånd.
Ifølge Stine Gry Roland, der er chef for Strategi, Kommunikation og Public Affairs hos Novo Nordisk, har virksomheden øget antallet af nye procesoperatørelever fra 30 til 50 årligt. Det sker i takt med, at de har investeret 18 milliarder i fire nye fabrikker samt ombygning af de tre eksisterende i Kalundborg. Udvidelsen skaber yderligere 400 arbejdspladser.
Bekymrende besparelser
SVM-regeringen har i regeringsgrundlaget lagt op til, at der skal ske en besparelse på beskæftigelsesområdet på tre milliarder, men det bekymrer både formand for Kommunernes Landsforening Martin Damm og flere eksperter.
Selvom regeringens besparelser bekymrer ham, kan Martin Damm stadig smile over den rivende udvikling i Kalundborg. Foto: Amalie A. Krammager
Han mener, det kan få indflydelse på flere afskygninger af beskæftigelsen, hvis besparelserne på beskæftigelsesområdet bliver vedtaget, sådan som de foreskriver det i regeringsgrundlaget.
“Det kan jo komme til at gå ud over flere ting. Men der er jo ikke rigtig nogen, der aner, hvad der skal komme ud af det. Man har ligesom sagt fra regeringens side, at vi vil gøre noget, og vi vil have tre milliarder, der skal bruges på noget andet,” siger han.
Jakob Heltoft, der er direktør for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, har ikke så mange “firkantede holdninger” til besparelserne på beskæftigelsesindsatsen, men mener, at det kan betyde ændringer i koordineringen af beskæftigelsessektoren.
“Hvis vi skal introducere private aktører og en større rolle til a-kasserne, så stiller det nogle krav til, hvad systemet skal kunne, også på koordinering.”
Erik Bjørsted, cheføkonom hos Dansk Metal, er mest af alt bekymret for det stift rettede blik, regeringen har på de tre milliarder. Han frygter, at det vil skære ting væk, der rent faktisk har en effekt. Thomas Bredgaard er enig og deler bekymringerne. Han kalder dem desuden for en rigtig dum idé.
“Hvis man skal til at spare tre milliarder på beskæftigelsesområdet, så kommer man til at skære i benet med den aktive beskæftigelsesindsats. Det kan føre til, at ledigheden stiger, og så vil vi få flere langtidsledige.”
Hvor er helikopteren?
Langtidsledige er ikke noget, de bekymrer sig om i Kalundborg Kommune. For der ingen tvivl om, at Kalundborg hungrer efter arbejdskraft. Det er et sted, hvor man ikke bare kan læse om udviklingen, man kan mærke og se den, når man besøger industriområdet i Sydhavnen. Men det går hurtigt. Måske for hurtigt? I hvert fald så mangler der et overblik, mener Lene Bach Jørler.
“Vi mangler helikopterblikket. Manglen på arbejdskraft kan blive et stort problem, der startede med et luksusproblem.”